Norma Vinimport
 
Norma Vinimport blev stiftet i 1997 af Rune Elkjær. Efter flere år som chefsommelier på Kommandanten fik han lyst til at importere selv og bruge sit netværk i restaurationssektoren til at få afsat vine fra nogle af de bedste producenter især fra Rhônedalen.

Målet var fra starten at finde de gode ukendte vinproducenter, før de fik international stjernestatus og sådan er det stadig. Nysgerrighed og et åbent sind driver værket og Rune er i Frankrig flere gange om året for at støve nye og spændende vinproducenter op før alle andre.

Kærligheden til vinene fra Rhône og Bourgogne ses tydeligt men Østrig, Champagne, Loire og Jura er også i vælten for tiden.
Updated: 26.08.2010 Norma Vinimport - Rosenørns Allé 36 - 1970 Frederiksberg C - Tlf +45 3536 9240 - Mail: vin@normavin.dk